31-årig knivdræbt i sin lejlighed. Foto: Poultry Images. |
Slagelse: Omkring kl. 21 tirsdag aften, blev en 31-årig mand knivdræbt for øjnene af sin far.
Drabet fandt sted i den dræbtes lejlighed på Jernbanegade i Slagelse.
Tre mænd blev set løbe væk fra ejendommen umiddelbart efter knivstikkeriet. Politiet efterlyser de tre mænd der beskrives som:
A: mand, arabisk/tyrkisk af udseende, 15-20 år, 172-180 cm høj, spinkel til alm. af bygning, mørkt/sort kraftigt hår ca. 3 cm langt, Han var iført mørkeblå langærmet hættetrøje, muligvis med lys skrift på brystet og mørke benklæder med hængerøv.
B: mand, arabisk/tyrkisk af udseende, 15-20 år, 175-180 cm høj, alm. af bygning, sort hår, muligvis iført grå/mørk hættetrøje.
C: mand, somalisk af udseende, 15-20 år, 180-190 cm høj, tynd/mager af bygning, kort sort krøllet hår. Han var iført langærmet kraftig hættetrøje med rødt på hætten og øverste del af brystpartiet samt store mørke bukser med hængerøv.
Politiet i Slagelse vil gerne høre fra vidner der har set noget. Slagelse Politi kan kontaktes på
telefon: 58 50 14 48.
– rl